![]() | ![]() | ![]() | ![]() |
Galleri Klejn ferniserer med reb og digte
Torsdag 26. april 2012 kl: 07:00 af: 2v Laursen
![]() |
Så begynder gallerierne at melde sig med forårsudstillingerne, heriblandt Galleri Klejn i Allinge, der åbner sæsonen med fernisering lørdag den 12. maj kl. 15-18.
Årets første udstilling har titlen The Rope Remembers & Keramiske Digte, og den er et samarbejde mellem et samarbejde mellem keramikeren Lenny Goldenberg og digteren Eske K. Mathiesen.
Dette ytrer sig blandt andet ved at digtene er udgivet på porcelænsbægre, og ved ferniseringen vil Eske K. Mathiesen være til stede og læser op af sine digte.
Blandt andet kan man høre digtet Haletudser fra samlingen Den Blå kyst fra 1998.
»Engang var vi alle kommaer,
som haletudserne i pytten på de lune klipper,
små pauser der gav mening«.
The Rope Remembers er et samarbejde mellem Lenny Goldenberg og Havet.
Havet vil være til stede - dog i en tør form.
- Min interesse for rebet stammer fra en sejltur fra Bornholm til Stockholm.
Mit job var at holde rebene i forsvarlig stand, så man nemt kunne lægge til i havnene. Det lykkedes ikke altid.
Udstillingen »The Rope Remembers« er en hyldest til livet på havet
og især en hyldest til rebet - et langt, let, stærkt, smidigt og uundværligt værktøj.
Udstillingen kan ses fra 12. maj - 3. juni.















