![]() | ![]() | ![]() | ![]() |
Kaos på Rønne Havn:
Trosserne sprang
Søndag 29. april 2012 kl: 12:16 af: Jens Stubkjær
![]() |
Hammerodde var i problemer
Den kraftige østenvind gjorde, at tre trosser til Hammeroddes forstavn sprang søndag ved 9.30-tiden. Forenden af færgen blev af vinden skubbet over på stensætningen ved redningsstationen, hvor den lå og skubbede op af stenene.Da slæbebåden Ursus kom til for trække færgen fri af stensætning, fik slæbebåden trossen i skruen og kunne ikke hjælpe.
Herefter sprang også den sidste agtertrosse. Det skete netop som en politibetjent stod få meter fra den for at fotografere. Da det ikke var en ståltrosse, sprang den ikke tilbage på kajen, og der lød blot et højt brag.
Hammeroddes agterende blev herefter ført ind mod den store redningsbåd, der lå på sin plads i havnen.Efter de foreløbige oplysninger er redningsbåden og broen, den ligger ved, blevet beskadiget af det voldsomme tryk fra Hammerodde.
Med hjælp fra Lodsvæsenets pilotbåd, lykkedes det at få en trosse fra færgens forstavn ind til Krydstogtkajen, så Hammerodde igen kunne hales ind til kajen, hvor den var på plads igen ved 11.30-tiden.
















