![]() | ![]() | ![]() | ![]() |
Haslevirksomhed ansætter:
Ny projektleder
Mandag 4. juni 2012 kl: 14:00 af: Holger Larsen
![]() |
Christian Kofod er 27 år.
PH Byg A/S har ansat bygningskonstruktør Christian Kofod, 27 år, som projektleder.Christian Kofod er oprindelig født og opvokset på Bornholm og udlært tømrer hos et lokalt firma. Efter endt uddannelse og et par års erfaring som tømrer, valgte han at læse videre til bygningskonstruktør i København, hvor han bestod med topkarakter, oplyser PH Byg i en pressemeddelelse.
Efter endt uddannelse fik Christian ansættelse på det meget ambitiøse og nyskabende projekt, Ottetallet på Amager, tegnet af den verdenskendte Bjarke Ingels.
På to år var projektet gennemført, og Christian blev projektleder for renovering af 48 lejligheder for Christiansborg på Kgs. Nytorv. Da projektet var gennemført, var tiden moden til at vende hjem til Bornholm.
Da Christians søgte uopfordret hos PHBYG A/S gik tingene op i en højere enhed for begge parter.
Christian har nu været i PHBYG A/S i godt halvanden måned og er faldet rigtig godt til. Det er nu blevet muligt at etablere en decideret projektgruppe bestående af Peter Hjorth Hansen, Holger Hansen og Christian Kofod med sidstnævnte som projektleder.





.jpg)










