Klimarådet kræver særlige områder for dyr og planter

Landbrug skal fylde mindre i landskabet, men ikke nødvendigvis i samfundsøkonomien, siger Klimarådet.

Sådan lyder det fra Klimarådet, der rådgiver regeringen om klimapolitik, i en ny analyse om Danmarks fremtidige arealanvendelse.

I fremtiden skal der ifølge rådet i langt højere grad tages hensyn til klima, biodiversitet og vandområder:

- En målrettet indsats for at styrke natur og dyreliv kræver, at der udpeges sammenhængende arealer, der har særlig værdi, til dette formål.

Derfor bør regeringen sikre, at arealer reserveret til biodiversitet udpeges hurtigt, så en samlet arealplanlægning finder sted, hedder det i analysen.

Klimarådet omtaler i analysen, hvordan landbrug i dag optager størstedelen af landskabet. Det er ikke gavnligt for hverken biodiversitet eller vandmiljø, lyder det.

Derfor skal landbruget fylde mindre - i bogstavelig forstand, mener Klimarådet.

Men landbruget behøver ikke nødvendigvis fylde mindre i samfundsøkonomien, hvis sektoren omstiller sig, skriver Klimarådet også i analysen.

Rådet beskriver dog en umiddelbar økonomisk pris for at omlægge en del af landbrugsarealet med henblik på fremme af biodiversitet og havmiljø, der relaterer sig til den sektor.

Det vil have en omkostning på cirka 2,8 milliarder kroner årligt i form af primært mistede indtægter fra mindre fødevare- og foderproduktion, hvis Danmark tilrettelægger sine arealer med udgangspunkt i EU's vandrammedirektiv og EU-mål om at beskytte 30 procent af landarealet.

Desuden vil der med den tilgang blive udledt knap syv millioner ton CO2 mindre årligt.

Der bør også, mener Klimarådet, fremmes en række indsatser for at få mere skovrejsning og sammenhængende arealer.

- For eksempel bør skov plantes der, hvor det også gavner vandmiljøet, hedder det i analysen.

Danmarks Naturfredningsforening har læst Klimarådets rapport med interesse og bakker op om anbefalingen om et større areal til biodiversitet.

- Rapporten viser tydeligt, at det er fuldt ud realistisk for Danmark at leve op til de internationale målsætninger om at bremse tabet af natur og biodiversitet gennem mere beskyttet natur, siger foreningens præsident Maria Reumert Gjerding.

Det større areal til biodiversitet vil spille ind i klimaregnskabet, fortsætter hun.

- En arealomlægning til markant mere natur vil give massive CO2-besparelser. Det er en virkelig god nyhed for naturen, siger præsidenten.

Lige nu drøfter regeringen og en række organisationer den CO2-afgift på landbruget, som en ekspertgruppe har fremlagt en række modeller for, og som regeringen vil indføre i en eller anden form.

Det sker i den såkaldte grønne trepart. Der ventes at gå et stykke tid, før regeringen er klar med et decideret lovforslag.

Men ifølge Klimarådet er der ikke noget til hinder for at få den udformet, vedtaget og implementeret hurtigt.

- En afgift på landbrugets udledninger fra især husdyr og gødning vil skubbe på for en strukturel omstilling og en mere effektiv arealanvendelse med mindre foderproduktion, mere skovrejsning og udtag af kulstofrige jorder.

Klimarådet består af en række eksperter. Rådet beskæftiger sig med omstillingen til et klimaneutralt samfund.

/ritzau/