OVERBLIK: Under 40 milliarder er tilbage i forsvarsforlig

30. APR 2024 • 21:31ERHVERV/POLITIK

Efter delaftale på 95 milliarder kroner er der kun 40 milliarder kroner tilbage at bruge for forligskreds.

Godt 95 milliarder kroner er tirsdag aften udmøntet, da forsvarsforligskredsen indgik den anden delaftale under forsvarsforliget.

Dermed er der nu 38,6 milliarder kroner tilbage at fordele.

Få her et overblik over økonomien i forsvarsforliget:

* Den samlede ramme for forsvarsforliget lyder nu 190 milliarder kroner.

* Den samlede ramme blev løftet med 35 milliarder kroner med den nye delaftale tirsdag aften. I det oprindelige forsvarsforlig var rammen på 143 milliarder kroner, hvoraf 105 milliarder kroner var øremærket til nye initiativer.

* I første delaftale blev der afsat 16 milliarder kroner.

* I anden delaftale er der blevet næsten 95 milliarder kroner.

* De 95 milliarder kroner fordeler sig på 48 milliarder kroner til en tung brigade, op til 25 milliarder kroner til jordbaseret luftforsvar, 16 milliarder kroner til en ny værnepligtsmodel og 5 milliarder kroner til HR-initiativer.

* Det efterlader 38,6 milliarder kroner tilbage i forsvarsforliget til nye initiativer i de næste delaftaler.

* Eksempelvis er der fortsat ikke afsat penge til nye skibe til søværnet endnu.

Kilde: Forsvarsministeriet.

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

SENESTE RITZAU