Partier: Ny forsvarsaftale udelukker køb af israelsk luftforsvar

Ordlyd i ny forsvarsaftale gør, at det ikke kan lade sig gøre at investere i israelsk luftforsvar, siger R.

Det vil SF nemlig ikke være med til, siger forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen til B.T.

- Nej, det kan vi ikke leve med. Og Danmark kommer ikke til at købe et luftforsvarssystem af Israel, siger hun.

Det samme må man forstå på De Radikales forsvarsordfører, Christian Friis Bach.

Ifølge ham betyder formuleringer i den nye aftale, som det står nu, at "man i praksis ikke kan indkøbe et israelsk anlæg".

- Det har været vigtigst for os, at det luftforsvarssystem, vi får, kan bruges sammen med vores nabolande og ikke mindst sammen med Sverige. Og det er også meget vigtigt for os, at man kan donere det til Ukraine.

- Så kan du selv udlede af det, at så er det meget svært at se, at det bliver et israelsk luftforsvarssystem, siger Christian Friis Bach til Ritzau.

Det skyldes, at Sveriges luftforsvarssystem er det amerikanske Patriot-system, og at Israel ikke tillader donationer af israelske våben til Ukraine.

Særligt SF, men også De Radikale, har historisk været modstandere af israelske våbenindkøb blandt andet på grund af Israels ageren over for det palæstinensiske folk.

Derfor mødte det også modstand fra SF, da forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) erklærede sig åben for at købe nye våbensystemer fra Israel, da regeringen annoncerede et løft af forsvarsudgifterne med 40 milliarder kroner i marts.

Af de 40 milliarder kroner foreslog regeringen at anvende 19 milliarder på et nyt jordbaseret luftforsvar, der skal beskytte Danmark mod angreb fra luften.

De oplagte bud på et nyt luftforsvarssystem er det amerikanske Patriot-system og det israelske system "Davids Slynge", som blandt andet Finland benytter. Det amerikanske system vurderes dog at være dyrere end det israelske.

På baggrund af lækkede papirer fra regeringens koordinationsudvalg kunne Berlingske i marts beskrive, at en kombination af Patriot-systemet og det norske Nasams luftforsvarssystem var på bordet som alternativ til det israelske system. Det blev vurderet til at koste 25,4 milliarder kroner - 6,8 milliarder kroner mere end det israelske.

Derfor skal der formentlig afsættes mere end de 19 milliarder kroner, som regeringen foreslog i sit udspil, hvis der skal købes et andet system end det israelske.

Efter et langt forløb ventes den næste delaftale under forsvarsforliget at blive indgået tirsdag aften i Forsvarsministeriet, hvor partierne ifølge Ritzaus oplysninger er indkaldt til møde klokken 19.30.

Ud over massive investeringer i Forsvaret vil delaftalen blandt andet også indeholde en ny værnepligtsmodel.

/ritzau/