Troels Lund: Forsvarsaftale udelukker ikke israelsk luftforsvar

SF mener, at forsvarsaftale vil gøre det svært at købe israelske luftforsvar. Minister holder alt åbent.

Sådan lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), der mener, at der nu er lagt op til en "helt åben diskussion" om, hvor det nye luftforsvar skal indkøbes.

- Det er ikke sådan, at vi har sagt, at man ikke kan anskaffe israelsk. Det står der intet om i aftalen. Det er heller ikke sådan, at vi har sagt, at det skal være israelsk, siger Troels Lund Poulsen.

Han påpeger, at der i delaften er afsat mellem 19 og 25 milliarder kroner til indkøbet af et nyt jordbaseret forsvar. I regeringens oprindelig udspil var der kun afsat 19 milliarder kroner.

- Det er der nogen partier, der har været bekymret for, at det ville betyde, at man kun kunne anskaffe sig et israelsk system, siger Troels Lund Poulsen.

Et af dem er SF. Partiet har gennem en lang årrække været imod indkøb af våben i Israel blandt andet på grund af Israels ageren over for det palæstinensiske folk.

Og ifølge SF-formand Pia Olsen Dyhr vil en formulering i den nye delaftale "gøre det ganske svært" at købe et israelsk luftforsvarssystem.

Hun henviser til, at der står i aftalen, at der blandt andet skal "tages højde for Nato-interoperabilitet".

- Det handler grundlæggende om, at det skal kunne tale sammen med de andre Nato-lande og kunne agere med hinanden. Det betyder noget i forhold til Sverige og Norge, siger Pia Olsen Dyhr.

Sverige har eksempelvis det amerikanske Patriot-system som luftforsvar.

Pia Olsen Dyhr anerkender dog, at aftalen ikke udelukker Israel som sådan.

- Men pointen er, at feltet bliver snævret mere og mere ind, jo flere krav du stiller.

Videre siger hun, at "det selvfølgelig kan blive et stridspunkt", når luftforsvarssystemet skal vælges efter en markedsundersøgelse.

Ifølge SF-formanden gjorde de 19 milliarder kroner til luftforsvar i det oprindelige udspil, at det kun var muligt at købe det israelske luftforsvar, der vurderes billigere end alternativer.

Derfor hæfter hun sig også ved, at der nu er afsat op til 25 milliarder kroner.

- Nu er der faktisk pengene til, at vi kan overveje noget tysk, fransk eller amerikansk, siger Pia Olsen Dyhr og nævner det amerikanske Patriot-system.

Inden aftalen blev indgået tirsdag lød det også fra De Radikales forsvarsordfører, Christian Friis Bach, at delaftalen ville betyde, at "man i praksis ikke kan indkøbe et israelsk anlæg".

Modsat sagde Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, ved præsentationen af aftalen, at "ingen lande eller systemer er afskrevet".

/ritzau/