EU-ambassadører enige om at bruge afkast fra russiske midler til Ukraine

8. MAJ 2024 • 17:07UDLAND

Penge, som russiske midler har genereret, skal bruges til at støtte Ukraine militært og på andre måder.

EU-landenes ambassadører er enige om at bruge afkastet fra indefrosne russiske midler til at støtte Ukraine.

Det oplyser det belgiske EU-formandskab på det sociale medie X onsdag.

- Pengene skal bruges til at støtte Ukraines fremgang og militære forsvar i forbindelse med russisk aggression, skriver formandskabet.

Lederne af de europæiske lande skal stadig give grønt lys til lovteksten.

Fire diplomatiske EU-kilder oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at 90 procent af afkastet skal gå til en EU-drevet fond for militærstøtte til Ukraine.

De sidste ti procent skal ifølge kilderne bruges til at støtte Ukraine på andre måder.

G7-landene indefrøs russiske værdier på over 2000 milliarder kroner kort efter den russiske invasion af Ukraine i 2022.

Siden da har EU og andre medlemmer af G7 debatteret, hvordan midlerne og deres afkast skal anvendes.

Allerede tidligere i år blev EU-lederne enige om at lægge penge fra afkastet til side til Ukraine.

Men hvordan den aftale skulle udmøntes, har fortsat været til debat.

Afhængigt af blandt andet globale renter ventes de russiske midler at generere mellem 15 og 20 milliarder euro efter skat frem til 2027.

Rusland har tidligere truet med søgsmål og beskyldt EU for tyveri.

EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har sagt, at hun håber, at Ukraine kan få den første milliard euro i juli. Hun tager godt imod den politiske aftale.

- Der kan ikke være nogen stærkere symbolik eller nogen bedre brug af de penge end at gøre Ukraine og hele Europa til et mere sikkert sted at leve, skriver von der Leyen på X.

De fleste af pengene befinder sig i Euroclear-depotet i Belgien.

Kreml-talsmand Dmitrij Peskov advarede i marts Europa imod at røre ved midlerne.

- Europæerne ved godt, hvilken skade det vil gøre på deres økonomi, deres image og deres ry som troværdige sikkerhedsstillere, sagde han.

/ritzau/Reuters

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU