Imødekommer borgere: Forlænger høringsperiode

NOTITS | 8. MAJ 2024 • 11:00
NOTITS
8. MAJ 2024 • 11:00

Borgmester Jacob Trøst (K) forlænger høringsperioden om planerne for højspændingsstationen til energiø Bornholm. Dermed kan man nu komme med sine bemærkninger frem til den 16. juni, oplyser regionskommunen.

– Ønsket om at få forlænget høringsfristen kom fra en gruppe borgere på det borgermøde, der blev holdt sidst i april. Baggrunden for ønsket er, at Energistyrelsen endnu ikke har offentliggjort sin miljørapport for den samlede plan. Dermed har borgerne endnu ikke fået besvaret de spørgsmål og kommentarer, som de indsendte til den tidligere høring, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

– Energistyrelsens miljørapport forventes offentliggjort i slutningen af maj. Høringsfristen forlænges derfor en måned og fastsættes nu til den 16. juni. Den politiske behandling og endelige godkendelse af planerne udsættes med tre uger og vil dermed blive behandlet på kommunalbestyrelsens møde den 10. oktober, oplyser kommunen.