Allinge-spillere mødte danmarksmestre

Allinge-spillere mødte danmarksmestre
ASG's ungdomsspillere fik en stor oplevelse. Eget foto
NOTITS | 17. APR 2024 • 15:20
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS
17. APR 2024 • 15:20

ASG-Volley's ungdom sluttede i weekenden sæsonen af med at deltage i Kids og Teen stævne i Ishøj.

Klubben var repræsenteret med tre pigehold i Teen 1 og 1 drengehold i U14 og et drengehold i U16.

– Stævnet foregik både lørdag og søndag, hvor der blev spillet mange kampe. En rigtig god oplevelse for alle spillere i ASG, som kommer hjem med massere af erfaring og god træning, fortæller Sejr Mortensen, som var træner på turen til Ishøj.

For Teen 1 pigerne blev det både til en første-, tredje- og femteplads.

U14-drengene spillede sig også til en førsteplads med hård kamp om sejren, med tre kampe ud i tredje sæt. Altså et passende og meget jævnt spilleniveau blandt holdene i puljen. U16 drengene fik samlet en tredjeplads i en meget hård pulje mod blandt andet danmarksmestrene i beachvolley.

– Alt i alt rejser ASG-volley hjem med en god oplevelse efter en fantastisk præstation, fortæller Sejr Mortensen.