De danske skove yder større klimabidrag end ventet

Skovenes bidrag til klimaet kan værre større end tidligere forudsagt ifølge ny fremskrivning.

Fremskrivningen, som er behæftet med usikkerhed, betyder, at samfundet er tættere på at nå sit reduktionsmål, end man hidtil har troet.

Det kan få indflydelse på den CO2-afgift på landbruget, der forhandles om i den grønne trepart.

Årsagen til de nye tal skyldes en ny opgørelsesmetode, hvor der tages højde for, at træerne fældes senere og vokser hurtigere end hidtil antaget.

Ifølge skovbrugets brancheorganisation, Dansk Skovforening, er antallet af fældede træer blevet overestimeret de senere år.

- Man har forventet, at der ville være en øget hugst, og den er så ikke kommet. Det er derfor, man har kunnet se, at skovens optag af CO2 hvert år er fortsat med at vokse, siger organisationens direktør, Anders Frandsen.

Det var ventet, at tallet ville stige. Og det kan få betydning, når der skal forhandles om at reducere Danmarks udledninger.

Men målstregen for reduktioner har det med at flytte sig.

I januar kom der nye tal for lavbundsjorde, der reducerede landbrugets CO2-udledninger med omkring to millioner ton.

Det gjorde, at regeringen erklærede 2025-målsætningen indfriet, hvilket vakte opsigt, da det var en fremskrivning. Forskerne bag understregede, at det kunne ændre sig, når der kom nye beregninger i år eller næste år.

En rapport om den grønne skattereform tog udgangspunkt i, at landbruget skal levere en reduktion på 2,5 millioner ton CO2 i 2030.

Derfor kan skovenes bidrag på 1,7 millioner ton få stor betydning på de politiske forhandlinger i den grønne trepart.

Regeringen forsøger med blandt andet Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening at blive enige om en CO2-afgift på landbruget.

Men ligesom andre fremskrivninger er det forbundet med stor usikkerhed.

Eksempelvis kan en orkan som den i december 1999 vælte så mange træer, at der bliver frigivet flere millioner ton CO2.

Et andet eksempel er, at langt størstedelen af dansk træ går til energiproduktion, hvor den bundne CO2 i træerne blot udledes senere. Og så har det ikke hjulpet klimaet meget.

Derfor er det ifølge Rådet for Grøn Omstilling en god idé, hvis træer fremover bruges til at lave nye bygninger, så CO2'en ikke frigives.

Ifølge Dansk Skovforening tager fremskrivningen højde for, at der fortsat vil blive fældet træer.

- Fremskrivningen understreger værdien af skov som et meget væsentligt instrument til at optage CO2 og dermed håndtere klimaudfordringer.

- Men vi kan også se, at det sagtens kan fungere, samtidig med at der tages træ ud til materialer til den grønne omstilling, siger Anders Frandsen.

Ifølge Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) ændrer den nye opgørelse af skovenes udledning ikke på, at der skal sættes gang i en omstilling af landbruget.

- Med de nye tal vil landbruget fortsat stå for op mod halvdelen af Danmarks udledninger i 2030. Opgaven slutter ikke i 2030. Landbruget skal reguleres, og vi skal have en klimaafgift på landbruget, og her skal vi også have det lange syn på, så vi kan nå målet om klimaneutralitet, lyder det fra ministeren i en skriftlig kommentar.

/ritzau/